NorthStars iPad betjening gør lydanlæg og projektorløsning til en leg i Frederiksholm Kirke

NorthStar har installeret helt nyt lydanlæg, teleslynge, projektor og lærred samt interaktiv tavle i Frederiksholm Kirke, så menigheden i Sydhavn Sogn nu har fremragende lyddækning og høj taleforståelighed under kirkens mange aktiviteter.

Frederiksholm Kirke tager aktiv del i lokalområdet og har mange tilbud til menigheden. Kirken er i en spændende udvikling og ønsker at være en levende og udadvendt kirke. Derfor skal faciliteterne også være i orden til at rumme de mange aktiviteter, så tilhørerne får en god oplevelse.

Det nye lydanlæg fra NorthStar er skræddersyet, så højttalernes placering sikrer, at lyddækningen er bedst mulig ved alle pladser. To bashøjttalere giver desuden den helt rigtige bundklang til bl.a. kirkens rytmiske koncerter. Lydniveau og tænd/sluk af de trådløse mikrofoner betjenes let med en finger på iPad tablet’ens menu, der af NorthStar er særlig tilpasset efter brugernes ønsker og behov.  

Til kirkens mange foredrag er der installeret projektor og lærred. For at sikre en brugervenlig betjening i top har NorthStar integreret styring af projektor, lærred og præsentationsinput på kirkens iPad, så både lyd og billede nemt kan styres herfra.

”iPad styringen giver rigtig mange fordele for kunden, og brugerne er meget glade for NorthStars programmering, hvor vi designer menu panelet til kundens behov. Det betyder, at selv når vi integrerer styring af både lyd og billede, er der kun de absolut nødvendige knapper i menuen. En NorthStar løsning skal altid være let og overskuelig, så ved vi, at kunden får mest glæde af den,” fortæller Lennart Funch, CEO i NorthStar.

Endelig har NorthStar også installeret ny teleslynge i kirkerummet, så den opfylder de nyeste krav og fungerer optimalt sammen med lydanlægget.

Ny brugervenlig fladskærmsløsning til kirker fra NorthStar

Flere kirker vælger at erstatte de gamle salmetavler med nye fladskærme. Foruden at vise den traditionelle salmeoversigt, giver skærmene mulighed for mere avanceret brug af tekster og billeder. Mulighederne er mange: fra gengivelse af salmetekster, Trosbekendelsen, Fadervor og bønner - til billeder, der understøtter prædiken eller gengiver kirkens aktiviteter i sideskib via tilslutning til et kamera.

For at få fuld udnyttelse af infoskærmene er det vigtigt, at forberedelse er nem og afvikling af indhold er brugervenligt. NorthStar lægger stor vægt på at levere brugervenlige lyd- og billedløsninger bl.a. ved brug af iPad og iPod styring. Derfor har det også været vigtigt for NorthStar, at kunne tilbyde en fladskærmsløsning til kirker, hvor brugerne har nemt ved at lave indhold og afviklingen kan tilpasses efter brugernes behov.

Komplet løsning

”Vi har lavet en komplet fladskærmsløsning til kirkerne, hvor vi foruden at installere skærmene med respekt for kirkens arkitektur også tilbyder et softwareprogram, der gør det meget nemt at lave indhold, hvad enten det er tekster, fotos eller video - og ikke mindst er let at betjene under kirkens aktiviteter”, fortæller Lennart Funch, direktør hos NorthStar.

”Med vores løsning er det ingen sag at skifte mellem salmenumre, salmetekster eller fotos under gudstjenesten - for senere at afvikle en præsentation fra en ekstern foredragsholder. En NorthStar løsning skal være nem, hurtig og brugervenlig”, understreger Lennart Funch.

Lydanlæg på Klampenborg Galopbane fra NorthStar

Galopbanens nye lydanlæg er fra NorthStar

Efter en omfattende renovering åbnede Klampenborg Galopbane sidste lørdag i april dørene til en ny sæson. Galopbanen beskrives som Nordens smukkeste, og med istandsættelsen relanceres Klampenborg Galopbane med store ambitioner. Med info- og LED storskærme samt et nyt moderne lydanlæg, er der optimale forhold for publikum - både under og mellem væddeløbene.

NorthStar blev valgt som leverandør af galopbanens nye lydløsning, der skulle dække tilskuerområderne langs med målområdet, i restauranterne og ved paddocken, hvor hestene præsenteres inden løbet. Opløbsstrækket dækkes med få, men meget avancerede højttalere fra Bose, der sikrer den rette spredning og lydtryk - også selv om lyden skal nå tilskuere mere end 40 meter væk. Andre mindre højttalere blev udskiftet, nye forstærkere installeret, trådløs netværk udvidet og flere kilometer kabler blev trukket, før Klampenborgs Galopbanes nye lydanlæg var klar til sæsonpremieren.

Overalt skal højttalerne kunne afspille lyd fra bane- og løbsspeakeren, interview fra vindercirklen og musik og reklamer mellem løbene. Styringen af de mange lydkilder og indslag var tidligere på grænsen af det umulige, men det har NorthStar løst med et skræddersyet kontrolpanel-program på en iPad. Nu kan hele lydanlægget betjenes centralt og nemt med én finger.

Lennart Funch, CEO for NorthStar fortæller: ”Det var en opgave udover det sædvanlige. Galopbanens nye ejere ville have lyd i bedste kvalitet - det kan vi. Udfordringen var dog, at vi kun havde 20 dage til at levere og installere lydanlægget. Og at det skulle gøres samtidig med, at der bogstavelig talt blev bygget nyt op fra dag til dag. Men det lykkedes og åbningsdagen forløb perfekt. Publikum var begejstrede, ejerne var glade - og så er vi også glade,” smiler Lennart Funch.

Nye lydanlæg og projektorer i 5 kirker

NorthStar har de sidste måneder bl.a. haft travlt med at installere nye lydanlæg, lysstærke og interaktive projektorer til skærm og whiteboard tavler i 5 kirker landet over, så kirkegængere og øvrige menighed fremover kan nyde aktiviteterne fuldt ud.

Menighedsrådenes ønske, om at kirkerne skulle have den bedst mulige lyddækning og taleforståelighed i forhold til kirkerummenes akustik, har NorthStar opfyldt ved hjælp af design med Modeler® software. Højttalernes placering blev efter beregninger skræddersyet til hver kirke, så de fungerer optimalt.

For at få den rigtige bund i kirkens musikaktiviteter fik de fleste af lydanlæggene også et basmodul - som eksempelvis i Sorgenfri Kirke blev installeret med mulighed for at tilslutte modulet i både kirkerum og mødelokale for korrekt musikgengivelse.

Til lydanlægget har NorthStar også leveret nye trådløse mikrofonsystemer, teleslynge og en fleksibel iPad fjernbetjening, der sikrer en brugervenlig styring helt i top.

Lennart Funch, direktør for NorthStar fortæller: ”Flere af projekterne skulle afleveres op til jul, så planlægning var vigtigt for at kunne levere til tiden og uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi er selv meget tilfredse med resultaterne, men det vigtigste for os er, at kunderne er glade for vores lyd og billedløsninger.”

En af NorthStars nye referencer er Sorgenfri Kirke, og på kirkens hjemmeside udtrykkes der stor begejstring for det nye lydanlæg: ” Lydkvaliteten er blevet meget, meget bedre og dertil dækker de nye højtalere kirkerummet mere effektivt. Du vil også kunne høre stor forskel, når vi spiller musik over anlægget."    

Lydanlæg på Lyngby Stadion fra NorthStar

Nyt Northstar lydanlæg på Lyngby Stadion

NorthStar har i mange år været fast AV-leverandør af lyd- og billedløsninger til Lyngbys sportsfaciliteter - bl.a. på Lyngby Stadion.

Ligesom på Slagelse Stadion for et år siden var NorthStar også denne gang det oplagte valg, da der skulle vælges AV-leverandør af lydanlæg til den nye vesttribune og renovering af det eksisterende på Lyngby Stadion.

Byggeriet gik planmæssigt, og NorthStar kunne installere de store Bose højttalere under tribunetaget, så de var klar til indvielsen den 27. oktober. Her mødte 3.400 tilskuere op og nød de gratis pølser, underholdning og den fremragende lydgengivelse. Eneste mislyd var manglende mål, så hjemmeholdet måtte nøjes med uafgjort.

Nyt atletikstadion
Ved ombygningen af Lyngby Stadion valgte man at fokusere på fodboldfaciliteterne og i stedet etablere et helt nyt atletikstadion et spydkast derfra. I september var løbebanen og længdespringsgraven færdig, så atletikklubben Trongårdens IF kunne træne på det nye anlæg.

NorthStar er også her valgt som AV-leverandør af lydanlæg. Installation af højttalere og mikrofoner forventes afsluttet i begyndelsen af det nye år, så der bliver tydelig speak til forårets aktiviteter.

 

Infoskærm til kirker fra NorthStar

Digital infoskærm til Hans Egedes Kirke

Som i de fleste kirker landet over afholdes der mange aktiviteter i Hans Egedes Kirke i København, og det er vigtigt, at menigheden bliver informeret, om de mange gode tilbud.

Derfor blev NorthStar kontaktet af kordegn Svend Ulstrup for at høre mere om fordelene ved at installere en udendørs digital infoskærm.

Resultatet blev en vægmonteret 32 tommer LCD skærm monteret i en stander, der er fremstillet til udendørs brug i det danske vejr. Den er vandtæt, og fronten består af beskyttende hærdet glas, der kan klare det meste. LCD skærmen lyser fem gange kraftigere end en tilsvarende til indendørs brug. Den kraftfulde skærm sikrer fuld læsbarhed i dagslys.

Som infosystem er valgt LiveConnect CDS, der er et af markedets mest fleksible, brugervenlige og ikke mindst driftsikre softwareplatforme til opbygning og styring af digitale infoskærme via internettet.

”Vi oplever at flere kirker har fået øjnene op for de mange muligheder med både udendørs og indendørs infoskærme. Hos NorthStar lægger vi stor vægt på at finde det helt rigtige match mellem kvalitet, holdbarhed og brugervenlighed,” understreger Lennart Funch, direktør for NorthStar.

 

Lydløsning i Hjallese Kirke fra NorthStar

Ny lyd i Hjallese Kirke

Mens danskerne nød sommervarmen har NorthStar været på Fyn og har installeret nyt lydanlæg i Hjallese Kirke, så både tale og musik med den nyeste teknologi bliver en optimal nydelse.

Løsningen blev nye Bose højttalere og basmoduler, der er placeret så forstyrrende efterklang minimeres og musikken får den helt rigtige bundklang.

For at sikre den mest fleksible betjening vil de trådløse mikrofonsystemer og højtalernes lydstyrke blive styret via en iPad tablet.

Ligeledes har man her også valgt den fleksible iPad løsning til at styre lydstyrke og de trådløse mikrofonsystemer.

”Vi er meget stolte af installationen, der er lavet med størst mulig respekt for kirkerummet og menighedssalens æstetik. Lydanlægget er af den nyeste teknologi og giver de bedste betingelser for, at tilhørerne kan få oplevelser i højeste kvalitet,” fortæller Lennart Funch, direktør for NorthStar.

Menigheden kan ikke mindst få glæde af den nye kirkelyd, når Hjallese Kirke den 11. september markerer 30-året for kirkens indvielse.