”Vores kontrolmålinger af det færdige resultat lever fuldt op til vores lydsimulering. Faktisk er lydgengivelsen blevet lidt bedre end forventet

Lennart Funch, CEO NorthStar - efter lydinstallation i Aarhus Domkirke

Kirker

Lyd
Kirkers akustik og visuelle krav gør, at lydanlæggene her skal være helt specielle. De skal fremstå visuelt neutralt og samtidig gengive den bedst mulige taleforståelighed, så alle kan høre og forstå de talte ord.

De fleste har oplevet, hvordan almindelige tale i det kirkelige rum let flyder sammen og bliver uforståelig. Dette skyldes kirkers store, hårde reflekterende flader, som kaster lyden frem og tilbage og derved giver nogle meget lange efterklangstider. De akustiske forhold kan der sjældent ændres ved. Derfor designer og projekterer NorthStar lydanlægget, så forstyrrende ekko undgås uden at gå på kompromis med lyddækningen, så alle i kirken får en god oplevelse.

Med Bose® Modeler® computersimulering undgår vi alle faldgruber og finder frem til den optimale placering af højttalerne. Som noget helt enestående kan NorthStar præsentere resultatet med Auditioner® teknologi, der giver vores kunder mulighed for at lytte til det endelige lydbillede, inden lydanlægget købes ind.

I en kirke er det ikke nok med et højttaleranlæg. For de hørehæmmede er et teleslyngeanlæg en nødvendighed. NorthStars teleslyngeanlæg opfylder de nyeste krav efter gældende DS/EN 60118-4 norm. Et teleslyngeanlæg kan gå ud af justering, derfor er det vigtig, at man vedligeholder det.

Kontakt os for at få en tilstandsrapport om jeres nuværende anlæg opfylder kravene i normen.

Billedløsninger til kirkerum og sognegård
For bedre at kommunikere kirkernes mange aktiviteter som fx. koncerter og foredrag vælger flere og flere digitale infoskærme – både udendørs og indendørs. NorthStars løsninger er fleksible og meget brugervenlige, så informationer hurtigt kan opdateres.

Til aktiviteterne leverer NorthStar projektorer, skærme og white boards – hvad enten de skal være interaktive med netforbindelse eller blot afvikle input fra en computer.

Flere kirker har fået øjnene op for de mange muligheder med både udendørs og indendørs infoskærme. NorthStar kan hjælpe dig med at finde det rigtige match mellem kvalitet, driftsikkerhed og brugervenlighed.