Roskilde Domkirke har englelyd
CASE STORY
Om NorthStars AV-løsninger i Danmarks største kirke
Stedet
Roskilde Domkirke blev bygget i det 12. og 13. århundrede og er en af de største og, historisk set, mest betydningsfulde kirkebygninger i Danmark. 37 danske konger og dronninger ligger begravet her, og stedet blev i 1995 optaget på UNESCO's liste over verdens mest betydningsfulde kulturarvsteder.
Udfordringen
Store søjler, hvælvede loftsbuer og overflader i hård granit betyder en efterklangstid på mere end seks sekunder. Udfordringen: at designe et diskret lydsystem, der sikrer, at det er nemt at høre, hvad der bliver sagt, og som lokaliserer de forskellige steder, præsten taler fra.
Løsningen
Ved hjælp af Boses egne teknologier til akustisk modellering og simulering blev der med NorthStar udviklet et lydsystem, der kan prale af såvel effektiv ydelse som enkel betjening. Systemet består af en række Bose-højttalere, der styres via et Bose DSP-baseret lyddistributionssystem.
Resultatet
Et visuelt diskret lydsystem, der har imødegået udfordringen vedrørende efterklangen og sikrer, at det er nemt at høre lyden overalt, hvor der sidder folk, og som automatisk justeres til at lokalisere, hvor præsten taler fra, hvad enten det er fra alteret eller prædikestolen.
Efterklang på mere end 6 sekunder
Horisonten over Roskilde, der ligger bare 40 km fra København, domineres af de to spir fra den middelalderlige katedral. Domkirken er en af de historisk set mest betydningsfulde kirker i Danmark og med næsten 100.000 besøgende om året er bygningens store grundplan ofte fyldt med mennesker, der fylder kirkens sideskibe og pulpitur. I århundreder har der dog været et uløseligt problem. Domkirkens massive søjler, store gotiske loftshvælvinger og talrige overflader i hård granit eller mursten betyder, at efterklangen er på mere end seks sekunder. Det gjorde det svært for folk rundt om i kirken at høre ordentligt, hvad præsten sagde.
I nyere tid har flere lydfirmaer gjort flere forsøg på at forbedre disse forhold, men de lydsystemer, der blev installeret, kunne ikke tydeligt videregive præstens tale til alle dele af menigheden i kirken. I lyset af domkirkens store betydning, både historisk, men også som et nutidigt sted for gudstjenester, besluttede sognemyndighederne at se sig om efter en ny radikal lydløsning.
Valgte Bose lydteknologi og NorthStar til at designe og installere en skræddersyet løsning
Kirkens embedsmænd vidste, at Bose havde designet vellykkede lydsystemer til flere kirker i København samt domkirken i Linköping, så de drog på rejse for at høre resultaterne selv. De blev imponeret af det, de hørte, og hyrede derefter Bose og NorthStar, som er den lokale autoriserede Bose ProPartner, til at designe og installere en skræddersyet lydløsning.
Ved hjælp af Boses egen software til lydplanlægning, BOSE® MODELER®, blev der udviklet et lydsystem, der passede præcis til netop domkirkens helt enestående akustiske udfordring. I alt 49 BOSE® PANARAY® MA12-line array-højttalere - typisk to meter høje, men meget slanke og diskrete - blev placeret strategisk rundt om i bygningen. I stedet for at sende lydbølgerne mod det hvælvede loft, hvorfra de ville blive reflekteret videre rundt i domkirken, udsender MA12-højttaleren horisontalt rettet lyd.
Alle højttalerne har desuden deres egen forstærkerkanal, så lyden kan justeres nøjagtigt inden for det specifikke dækningsområde.
Når præsten taler til menigheden fra alteret, lokaliseres lyden, så man kan høre, at den kommer fra alteret. På samme måde justeres lyden, når præsten træder op på prædikestolen, så den opfattes, som om den kommer fra dette sted.
Justeringen sker automatisk, uden at præsten eller kirkeansatte skal foretage sig noget. Hovedtanken er, at systemet skal være nemt at betjene og styre.
Når domkirken er fyldt, kan en kirkeansat kombinere højttalerne, så der bliver fuld lyddækning i hele kirken. Alle lydsystemets øvrige indstillinger styres automatisk. Kun lydstyrken kan kræve manuel justering, og dette kan ske trådløst fra et hvilket som helst belejligt punkt.
Hvor velfungerende det nye lydsystem i Roskilde Domkirke er, er blevet rost hos publikum, men er ikke kommet bag på kirkens embedsmænd. Det skyldes, at de fik lov til at høre og godkende en computerbaseret demonstration af systemet i funktion, før det blev installeret. Den patenterede teknologi, BOSE® AUDITIONER®, simulerede nøjagtigt systemets mulig heder og gav kirkebygningsudvalget mulighed for at give tilladelse til projektet med stor tillid.
De blev yderligere overbeviste af den brancheførende garanti, Bose Performance Guarantee, der garanterer, at det endelige resultat vil opfylde eller overgå de demonstrerede resultater. Da systemet var blevet installeret, målte en uafhængig konsulent lydresultaterne 28 forskellige steder i kirken og konkluderede, at resultaterne opfyldte de lovede mål. Med ordene fra Per Hors, der er formand for Roskilde Domsogns kirkebygningsudvalg: "Det er så perfekt, som vi forestillede os. Vi kan tydeligt høre forskel fra før og nu, endda i en grad så folk spontant kommer hen og siger det. NorthStar har leveret et Bose anlæg, som lever helt op til forventningerne." Valget faldt på Bose og NorthStar, fordi Bose kunne præsentere en computerbaseret simulering af det nye lydanlæg. Var kontrolmålingerne ikke som lovet, ville de give pengene tilbage. Nu har domkirken, som Dagbladet Roskilde skrev, omsider fået "...englelyd".
Bas til Roskilde Domkirkes englelyd
Siden kirkens lydanlæg i 2008 blev installeret af NorthStar med hele 49 Bose søjlehøjttalere, har alle i kirkerummet tydeligt kunnet høre præstens tale.
NorthStar er stolt af installationen og har løbende opdateret lydanlæggets styring og betjening. I dag er det fortsat helt moderne og optimeret i forhold til kirkerummets vanskelige akustiske forhold.
Musikkoncerter - en udfordring
Roskilde Domkirkes mange musikkoncerter var dog stadig udfordret af rummets lange efterklangstid, dels fordi musikerne brugte deres eget lydudstyr med for stor lydspredning - og dels fordi kirkens eget lydanlæg ikke havde basenheder til at få musikkens bundklang med.
Ole Højlund bad derfor NorthStar om at se på en skræddersyet lydløsning med bas til det eksisterende lydanlæg - og hvilket højttaler set-up, der bedst ville egne sig til koncerter med orkester opstillet foran koret.
Gode erfaringer med baslyd i kirker
I Odense Domkirke har NorthStar rigtig gode erfaringer med at skræddersy en lydløsning med basenheder. Ud fra disse erfaringer og en ny akustisk computersimulering designede NorthStar en udvidet løsning, der skulle give alle tilhørere i hovedskibet en fremragende musikoplevelse via kirkens lydanlæg.
Overbevisende demo
NorthStar præsenterede deres løsningsforslag ved en livedemo i juni, hvor det nye bas og højttaler set-up blev udsat for live-musikere, hvor al lyd blev afspillet over kirkens eget lydanlæg og det nye set-up. Lyden havde nu så god en dybde, at der ikke var tvivl om, at NorthStar havde løst opgaven tilfredsstillende.
Det endelige resultat
NorthStar rykkede ind i Roskilde Domkirke og installerede den nye udvidede lydløsning med hele 16 stk. kompakte Bose MB4 basenheder og 3 stk. kraftfulde og pålidelige Bose PowerMatch forstærkere med en samlet effekt på 9.000 watt. For at skabe ideelle forhold for musikerne ved opstilling foran kortrappen, blev der monteret to nye højttalersøjler. Derved undgår musikerne at få egen lyd forsinket i nakken fra korhøjttalerne, der nu kan afbrydes under koncerterne.
”Vi er glade for, at vi har fået lov til at designe og installere et komplet lydanlæg, der er skræddersyet både til talegengivelse og musikkoncerter i en så udfordrerende kirke som Roskilde Domkirke,” siger Lennart Funch, CEO hos NorthStar.
”Vi er glade for lydanlægget til den talte lyd i domkirken, men med installation af basenhederne kan vi nu levere optimal lyd til vores mange koncerter,” fortæller Ole Højlund, byggeteknisk leder for Roskilde Domkirke.
”Lyden har fået den helt rigtige bundklang til gengivelse af musik ved afspilning og ved live koncerter,” uddyber Lennart Funch. ”Vi har allerede fået positive tilbagemeldinger, fra de første aktører, der roser det nye komplette lydanlæg og koncertlyden i kirken.”