Ajax Københavns håndboldfans kan nu fremover glæde sig over en fremragende lydkulisse i Bavnehøjhallen, da NorthStar har opgraderet lydanlægget til den nyeste teknologi, så lydtryk, tale- og musikgengivelse kan måle sig med de bedste haller i Danmark.
I Bavnehøjhallen bliver der spillet håndbold, badminton, volleyball og indendørs fodbold og afviklet mange andre aktiviteter. NorthStar har derfor designet lydanlægget, så der kan være fuld lyddækning både på tilskuerpladserne og på hele gulvarealet, når det ønskes.
NorthStar har monteret ti nye Bose højttalere i loftet og installeret to nye kraftige forstærkere samt en Digital Signal Processor til styring og equalising af lydgengivelsen.
Da NorthStars teknikere forleden testede lydanlægget, var personalets tilbagemelding ikke til at tage fejl af. Opvisningshallens lyd er klar til Håndbold Ligaen - nu er det bare op til Ajax København at fuldføre oprykningen.