Lyd og LED storskærme til Esbjerg

NorthStar leverandør af lyd og LED storskærme til Blue Water Dokken i Esbjerg
Den 5. oktober 2012 blev den nye stadionhal Blue Water Dokken i Esbjerg. Hallen med op til 3.600 siddepladser og 4.300 ståpladser er hjemmebane for håndboldholdene Ribe-Esbjerg HH og Team Esbjerg, der spiller i den bedste herre- og dameliga. Midt i hallen under loftet hænger en LED storskærmkube og informerer om kampen samtidig med at sponsorerne fremhæves. Udenfor sørger endnu en LED 15 m2 storskærm for, at man allerede på afstand får information om aktiviteter i Dokken. Begge LED skærme er leveret af NorthStar, der ligeledes har leveret Bose lydanlæg i hallen, trådløse mikrofonsystemer samt lydløsninger i hallens mødelokaler, motionsrum og klublokale.

Ved indvielsen af hallen udtrykte borgmester Johnny Søtryp stor begejstring for hallen: ”Jeg er meget imponeret. Det er en utrolig flot hal, vi har fået for 59 millioner kroner.” Og han understregede, at ”med de nye rammer, tror jeg, vi måske kan få tilbud om at afvikle arrangementer, vi aldrig før er blevet tilbudt i Esbjerg.”

De 20 højttalere i hallen er næsten skjult oppe under spærene, men de giver en fremragende lyd.  ”Vi er meget stolte af lyden her, som bringer Blue Water Dokken op blandt de allerbedste i landet. Nu håber vi bare, at aktørerne kan udnytte den gode lydstemning og få masser af positive oplevelser og point,” smiler Lennart Funch, direktør for NorthStar.

Udgivet i NorthStar.