Høyrup & Clemmensen styrker sin position på AV-markedet ved at opkøbe NorthStar, der er specialiseret i at levere løsninger til kirker, sportshaller og stadions.
Med opkøbet af NorthStar udvider Høyrup & Clemmensen, der er teknikhus for mange førerende virksomheder og organisationer, sin forretning på AV-markedet.
”NorthStar har i en årrække markeret sig som et landets førende virksomheder inden for professionelle AV-løsninger til kirker, sportshaller og stadions – og købet af NorthStar er et vigtigt skridt i at styrke Høyrup & Clemmensens position på AV-markedet”, siger Søren Østergaard, administrerende direktør og medejer af Høyrup & Clemmensen.
”De to virksomheder komplementerer hinanden rigtig godt på kompetencer og faglighed. NorthStar har særdeles gode og mangeårige kunderelationer i deres kundesegment, hvor de lægger vægt på at levere de rigtige løsninger til tilfredse kunder. Eller som vi siger her i huset ’mere end godt håndværk’. Ved at kombinere Høyrup & Clemmensens teknikere med NorthStars specialviden om kirker, haller og stadions kan vi byde ind på endnu flere AV-opgaver hos den type kunder”, fortsætter Søren Østergaard.
NortStar fortsætter som en enhed i Høyrup & Clemmensen og tidligere ejer af NorthStar Lennart Funch indtræder i rollen som salgschef.
”I vores forhandlinger har vi haft en god dialog om NorthStars fremtidsudsigter og ikke mindst mulighederne for at vækste forretningen. Efter at have opbygget NorthStar gennem 40 år, er jeg særlig glad for, at vi fandt en løsning, hvor NorthStar fortsat skal servicere vores mange loyale kunder, samtidig med at vi med Høyrup & Clemmensen nu har kapacitet til at vækste forretningen med nye kunder, brancher og produkter”, fortæller Lennart Funch.
Søren Østergaard lægger stor vægt på, at de nu kan tilbyde NorthStars eksisterende kunder flere løsninger med Høyrup & Clemmensens tekniske specialer.
”Vi er et godt match. Ved at trække på hinandens styrker kan vi nu tilbyde kirker, haller og stadions professionelle løsninger inden for specialbelysning, brand- og varslingsanlæg, videoovervågning samt bygningsstyring, understreger Søren Østergaard.