”Se rundt på hinanden: Det er jer, der gør, at det har været værdifuldt og meningsfuldt at knokle med dette kirkerum. Det er for at give de bedste rammer for menighedens fællesskab, ligesom det lød i visionen,” sagde sognepræst Kristoffer Simonsen under prædiken til genåbningen af Sct. Michaelis Kirke på Store Bededag den 27. april.
Siden august 2017 har kirken været lukket og igennem en stor renovering og nyindretning for at få et fleksibelt kirkerum, der skal danne rammen om forskellige gudstjenesteformer og musiske arrangementer – både for børn, unge og ældre.
De mange forandringer ville få betydning for akustikken i kirkerummet, og derfor omfattede projektet også et nyt lydanlæg, der skulle skræddersys til de nye forhold.
NorthStars bud på en lydløsning blev valgt, og kort efter skulle installationen påbegyndes, så lydanlægget kunne være monteret og klar til åbningen Store Bededag.
Til at opnå optimal lyddækning med færrest mulige højttalere havde NorthStar valgt aktive højttalere fra Bose med programmerbar styring af den lodrette lydspredning. Derved kunne de to meter høje højttalersøjler monteres helt lodret på væggene uden at gå på kompromis med lyddækning og efterklangstiden - og dermed sikre elegant design og optimal lydkvalitet.
NorthStars lydanlæg inkluderede basmoduler til fremragende musikgengivelse, et digitalt kontrolpanel kombineret med en fleksibel, brugervenlig iPad-styring af anlægget. Teleslyngen blev udskiftet, så kirkerummet opfylder de nyeste krav.
Installationen foregik efter en stram tidsplan, hvor der skulle tages hensyn til øvrige håndværkere og orgelstemmeren. Lydanlægget blev klar til indvielsen Store Bededag, og NorthStar kunne glæde sig over endnu en AV-løsning til kirker, hvor lydkvaliteten næsten blev bedre end forventet - og med en betjening der er skræddersyet efter kundens ønsker.