Johan Otto von Spreckelsen, der mest er kendt for Menneskehedens Triumfbue i Paris, er også arkitekten bag 4 kirker i Danmark. I dag har 2 af disse et lydanlæg fra NorthStar. Stavnsholtkirken i Farum var NorthStars første lydløsning til kirker. Nu har også Vangede Kirke fået et nyt lydanlæg fra NorthStar.
Da NorthStar forberedte design af lydanlægget, var der flere udfordringer, der skulle tages hensyn til. Det moderne kirkerum med mursten og rette vinkler gav en fin lydklang til orgelmusik og sang. Til gengæld drillede akustikken taleforståeligheden så meget, at uden mikrofon og et professionelt lydanlæg ville mange tilhørere have svært ved at høre præstens ord.
Skræddersyet lydløsning
NorthStar opmålte kirkerummet og skabte en akustiks computermodel med Bose Modeler® software til at designe en lydløsning skræddersyet til Vangede Kirke.
Lennart Funch, CEO hos NorthStar fortæller: ”Når selv få graders vinkling af højttalere påvirker lydoplevelsen, er lyddesign helt nødvendigt for at finde de bedst egnede højttalere og deres optimale placering. Da vi havde fundet det lyddesign, vi ville anbefale til menighedsrådet, præsenterede vi det med Bose® Auditioner® teknologien. Med den er det muligt for vores kunder at høre en nøjagtig simulering af den lyd, der svarer til det endelige resultat. Det er vores garanti og kundens tryghed ved at arbejde sammen med NorthStar.”
Bedre lyd med færre højttalerpositioner
I konkurrence med andre AV-leverandører valgte menighedsrådet NorthStars anbefaling til et nyt lydanlæg. Løsningen er kun 2 stk. 3-meters Bose MA12EX højttalersøjler, der med en meget stor lydspredning kan dække den store kirkesal. Med kun 2 højttalerpositioner holdes efterklangen på et minimum. Lyden i Annekssalen – i forlængelse af kirkesalen – dækkes af med yderligere 2 stk. 2-meters MA12 højttalersøjler. NorthStars lydløsning betyder, at Vangede Kirke nu kan nøjes med færre højttalerplaceringer og alligevel få en fremragende lyd, der kan nå alle tilhørere.
”Hos NorthStar lægger vi stor vægt på, at installationen bliver så æstetisk og skjult som muligt. Derfor er vi også meget stolte af denne montering, hvor vi med de mange krav fra von Spreckelsen næsten følte, at han holdt øje med os undervejs,” siger Lennart Funch med et smil.
Det nye lydanlæg betjenes med et digitalt kontrolpanel kombineret med en fleksibel, brugervenlig iPad-styring.