NorthStar har de sidste måneder bl.a. haft travlt med at installere nye lydanlæg, lysstærke og interaktive projektorer til skærm og whiteboard tavler i 5 kirker landet over, så kirkegængere og øvrige menighed fremover kan nyde aktiviteterne fuldt ud.
Menighedsrådenes ønske, om at kirkerne skulle have den bedst mulige lyddækning og taleforståelighed i forhold til kirkerummenes akustik, har NorthStar opfyldt ved hjælp af design med Modeler® software. Højttalernes placering blev efter beregninger skræddersyet til hver kirke, så de fungerer optimalt.
For at få den rigtige bund i kirkens musikaktiviteter fik de fleste af lydanlæggene også et basmodul - som eksempelvis i Sorgenfri Kirke blev installeret med mulighed for at tilslutte modulet i både kirkerum og mødelokale for korrekt musikgengivelse.
Til lydanlægget har NorthStar også leveret nye trådløse mikrofonsystemer, teleslynge og en fleksibel iPad fjernbetjening, der sikrer en brugervenlig styring helt i top.
Lennart Funch, direktør for NorthStar fortæller: ”Flere af projekterne skulle afleveres op til jul, så planlægning var vigtigt for at kunne levere til tiden og uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi er selv meget tilfredse med resultaterne, men det vigtigste for os er, at kunderne er glade for vores lyd og billedløsninger.”
En af NorthStars nye referencer er Sorgenfri Kirke, og på kirkens hjemmeside udtrykkes der stor begejstring for det nye lydanlæg: ” Lydkvaliteten er blevet meget, meget bedre og dertil dækker de nye højtalere kirkerummet mere effektivt. Du vil også kunne høre stor forskel, når vi spiller musik over anlægget."