1. divisionslyd på Helsingør Stadion
Da Helsingørs borgmester Benedikte Kiær indviede kommunens nye fodboldstadion kunne publikum høre hendes tale klart og tydeligt. For selv om FC Helsingør nu spiller i 2. division er kvaliteten af stadions nye moderne lydanlæg til toppen af 1. division – og forberedt til superligaen.
Lydanlæg i udbud
Det nye stadion kan rumme 4.000 tilskuere, hvoraf 1.000 skal kunne sidde på tribunen. Foruden at være hjemmebane for FC Helsingørs fodboldhold skal stadion også være et samlingspunkt for byens brede idrætsliv forankret i eliten og bredden, skoler og institutioner.
Helsingør Kommune sendte behov for lydløsning i udbud med krav til lyddækning, kvalitet og lydtryk. Flere AV-virksomheder afleverede deres bud på en løsning til Helsingør Stadions nye lydanlæg. NorthStar var en af dem.
NorthStars lydløsning
Med Bose Modeler software udviklede NorthStar en skræddersyet løsning, der sikrede en optimering af lydanlægget, så behov og lydkrav blev opfyldt til en konkurrencedygtig pris.
NorthStars lydløsning indeholdt 34 stk. Bose® højttalere. Under tribunens tag skulle 16. stk. Bose® 802IV monteres, mens de resterende 18 stk. Bose® 402IV højttalere skulle fordeles på master til ståpladserne rundt om modsatte langside - og de to baneender. Begge højttalermodeller havde samme klangkarakter, så lyden blev ensartet og behagelig for ørerne.
Lyden skulle forstærkes med 3 stk. Bose® PowerMatch 8500, og en central digital signal processor skulle håndtere den overordnede signalbehandling fra speakertårnet. Installationen skulle laves med kabler og netværksudstyr, så drift kunne vedligeholdes med mindst mulig service og styres med meget brugervenlige digitale betjeningspaneler.
Efter at Helsingør Kommune havde gennemgået alle løsningsforslag, blev NorthStar valgt som lydleverandør, og AV-virksomheden kunne gøre sig klar til at deltage i stadionbyggeriet.
Et fremragende resultat – efterprøvet og godkendt
Trods byggeriets udfordringer forløb installationen af lydanlægget næsten som planlagt. Lennart Funch, CEO hos NorthStar fortæller: ”Vi oplevede et rigtig godt samarbejde med kommune og entreprenør, når vores installation skulle indpasses i den løbende projektplan.”
Da lydanlægget var klar kort før indvielse af stadion, blev akustiker Eddy Bøgh Brixen tilkaldt. Som uafhængig lydkonsulent skulle han gennemgå og teste, at lyddækning, kvalitet og lydtryk levede op til udbuddets kravspecifikationer.
NorthStars lydløsning blev godkendt, og måltallene viste, at det nye Helsingør Stadion måske fik Danmarks bedst spillende tribune målt på taleforståelighed og lydstyrke. Et resultat som Jens Bertram, formand for Idræts- og fritidsudvalget også var meget tilfreds med. Nu har det nye stadion en lyd, der er godkendt til 1. division – og løsningen er forberedt, så den kan udvides til superliga-kravene.