”Det er utroligt, så godt det kan lyde!” lød det begejstret fra organist og kirkesanger i Hørby Kirke, efter at det nye lydanlæg fra NorthStar blev indviet.
I oktober rykkede NorthStars teknikere ind i Hørby Kirke - en gammel middelalderkirke ved Tuse Næs ikke langt fra Holbæk. Her udskiftede de den gamle lydinstallation og teleslynge med et helt nyt lydanlæg.
Placering af højttalere blev skræddersyet med Modeler® software, så taleforståelighed og lyddækning blev perfekt i forhold til kirkens akustik. Den nye lydløsning inkluderer et basmodul til optimal musikgengivelse, trådløse mikrofonsystemer til præsterne og fleksibel, brugervenlig iPad-styring af anlægget. Derudover blev teleslyngen udskiftet, så kirkerummet nu lever op til de nyeste krav.
NorthStars teknikere er stolte af deres installationer og lægger stor vægt på, at finish er i høj kvalitet og helst overgår kundens forventninger. Derfor var glæden også stor, da graver Claus Lundquist kunne give følgende tilbagemelding: ”Tak for det flotte arbejde med installationen I har udført i Hørby Kirke. Jeg er yderst tilfreds med kvaliteten af monteringen, men også af lydkvaliteten. Vi har fået rigtig god tilbagemelding fra kirkegængerne - ikke mindst på teleslyngen.”